onsdag den 12. juni 2013

MEA...

Opdateringen til den tyske MEA firmware viste sig at være mere bøvlet end først antaget.
Samsung har åbenbart ikke frigivet en kernel der passer, så da jeg flashede virkede wifi først ikke. Så måtte jeg lægge en custom kernel på. Faux123 3m virkede, men næsten lige efter kom v4 som jeg fik bootloop med. Så måtte jeg teste ktweaker, og derefter Faux 5 som nu var baseret på ME4 og lavet kompatibel med MEA. Flere har stadig problemer med kameraet, men jeg nåede heldigvis at opdatere med stock kernel, og med ME4 på virker dualcam også (selvom det virkelig ikke er noget jeg bruger).
Scoren I quantum er stadig omkring 12.000 men det hele føles vildt smooth nu (bortset fra de irriterende Nfc payment fc). Antutu giver den højeste score jeg har fået endnu uden overclock nemlig 25.427.

søndag den 9. juni 2013

Foxhound 0.2 - 0.3 - 0.4

Jeg har været helt fint tilfreds med min Omega + 3Minit opsætning, men da jeg så Foxhound var klar til s4eren var der ikke andet at gøre end at komme igang med at flashe.
Foxhound var blandt de første jeg prøvede på s3eren,og derfor nåede jeg ikke at beholde den så lang tid... Der skulle flashes noget mere. Men det var uden tvivl den og Ultima Rom som var dem jeg bedst kunne lide.
Så derfor skulle Foxhound Gearengine 0.2 da på, selvom versionsnummer lød bekymrende lavt. Der gik få dage før den hed 0.3 og under en dag yderligere før den hed 0.4...
Der er stadig lidt børnesygdomme... Nfc payment laver forceclose indimellem, og på den seneste version måtte jeg flashe custom kernel før wifi virkede. (Det betyder jeg ikke får fuldt udbytte af den seneste Samsung opdatering, men der skulle wipes og installeres officiel firmware med Odin... Og det orker jeg ikke, hvis de alligevel får det fixet om nogle dage, eller hvis ex. Fauxkernel får det med i en opdatering).
Jeg elsker at der kommer mere og mere på nu. Jeg kører stadig med 3Minit fordi Nottach xposed mod ikke rigtig vil virke efter 0.2,hvor dev skulle fjerne det igen. Det er ellers en nice mod, men det er lavet til at udgaven, så alt virker ikke optimalt.
Så opsætning er nu Foxhound 0.4/Fauxkernel 3m/3Minit på en MEA base. Det ser godt ud og kører smooth. Nottach kan fjerne den voldsomt irriterende pop up når man skruer helt op for lyden med hovedtelefoner på. Det virker desværre ikke, men det er mit næste mål at få fjernet på en eller anden måde.

onsdag den 5. juni 2013

Tablet opsætningen

Som ind indskudt post skal min gamle trofaste Galaxy Tab 10.1 ikke glemmes. Det var den første der blev flashet med Odin, og den kører stadig. (Der bliver skrevet på den nu). Når man tænker på at det er en snart to år gammel tablet, der blev født med Honeycomb (3.?) er jeg ganske godt tilfreds. De 1ghz er overclocket til 1.4ghz,og Android versionen er nu 4.2.2 via først Cyanogenmod 10.1 men siden en helt igennem fantastisk og anbefalelsesværdig version af AOKP, der hedder Infamous... Selvom det nogle gange er svært at lægge den lækre s4, har den større skærm jo også sine fordele...

Eco eller ej...

Det var ikke meget jeg fik testet af Eco mode. Pga et nyt cover (Det super lækre Spigen Neo Hybrid) var jeg nødt til at skifte ladekabel i bilen. Kablet blev udskiftet til det originale Samsung kabel. Det er kortere, men ellers kan jeg ikke lige gennemskue hvorfor der pludselig kommer meget mere strøm igennem. Mit cardock program sagde tidligere ca 3,92v, men ligger nu ofte helt oppe på 4,32v. Det har betydet at jeg er fuldt opladet når jeg måder på arbejde, og derfor ikke har det store sammenligningsgrundlag til at teste Eco. Så jeg er tilbage på de optimale indstillinger.
Så sætningen pt hedder Foxhound med Faux123 kernel. (Adam kernel, som er standard i Foxhound synes jeg ikke kører optimalt.)
Super glad for opsætningen. Men som skrevet i sidste post, er det spændende hvad næste update bringer.

tirsdag den 4. juni 2013

Crackflasher...

Modder, flasher, hacker, cracker... Mange navne for at tilpasse sin telefon.

Hver uge hører jeg showet All about Android i bilen på vej på arbejde. I det seneste afsnit havde de besøg af en gut fra Canada, som netop havde kigget på begrebet.
Hans holdning var, at der var større behov for at Modde ved de ældre Android versioner end der er nu. Han mente at hardware producenterne og Android nu er kommet så langt at der ikke er grund til at ændre på noget.

Jeg vil langt hen af vejen give ham ret. Der var mange mangler ved de tidligere versioner, som kunne afhjælpes med mods. Jeg hentede I øvrigt også langt flere widgets før i tiden, end jeg gør nu. Simpelthen fordi hardware producenterne selv levere langt det meste nu.

Men selvom jeg nok falder ind under den type han hentyder til, som hele tiden går og venter på næste udgave af sin custom rom (ikke fordi den man installeret fejler noget, men bare fordi der skal ske noget nyt) vil jeg stadig mene der er grunde til at roote/flashe/modde.

Her er nogle af de ting, som IKKE tilbydes af Samsung ud af æsken, som jeg mener har givet mig en bedre telefon (i hvert fald til mig)

Root:
Den typiske grund, man får stukket i hovedet til at roote er at det "giver dig fuld adgang til din telefon". Så kan man ellers sidde tilbage og tænke hvad man så skal bruge den adgang til.
Jeg har fx. givet adgang til at en NFC tag kan tænde for min GPS uden jeg skal se advarslen om at det kan koste data hver gang. Jeg har også slettet et par af systemets lydfiler, så jeg ikke skal høre en lyd når jeg sætter laderen til eller når batteriet nå ned på 20%.
Root er jo også udgangspunktet for at komme videre med installation af ny recovery og derefter custom rom.

Custom Rom:
Der er to typer af custom rom. De AOSP baserede, hvilket vil sige dem der er bygget på Googles rene version af Android. Og så er der de stock baserede, som er tweakede udgaver af producentens rom.
Jeg kan bedst lide looket og følelsen af de AOSP baserede (Samsungs Touchwiz er efter min mening direkte grimt). Men hvis man tager en AOSP baseret rom mister man også alle fordelene ved stock. For Samsungs vedkommende vil det Ex betyde at alle sensorerne til at holde skærmen tændt når man kigger på den, og i særdeleshed det overlegne kamera... Og dem vil jeg netop heller ikke leve uden. Derfor vælger jeg som oftest en stock baseret rom. Hvilket bringer mig videre til..

Kosmetisk mods:
.. Eller hva man nu kalder dem.. Themes kommer vel også med i den kategori. Det er her man får mulighed for at ændre på udseendet af alt det, man ikke ellers kan ændre. Statusbarens farve, ikoner, urets farve, gennemsigtighed af statusbaren osv. Herunder er også diverse udseende af knapper i telefonen.
Det er selvfølgelig ikke en nødvendighed at kunne ændre udseendet.. Men når man alligevel er igang med alt det andet kan man jo ligeså godt.

Brugbare mods og tweaks:
Her har jeg flere mods som jeg nødig vil være foruden. Nogle er indbyggede i en custom rom, og andre skal flashes separat. Dem skal man huske efter opdateret af rommen. Eksempler på disse mods:
NFC når skærmen er slukket eller på låseskærm.
Ingen advarsel når man skruer helt op for lyden med hovedtelefoner.
Mulighed for at skifte musiknummer med volume tasterne.
Langt tryk på tilbagetasten laber kill app.
Desuden er der de helt nørdede med tweak af volt, frekvens osv. Dem piller jeg selv nødigt for meget ved. Men her er mulighed for enten at fokusere på performance eller på batteritiden.

Så selvom hardwareproducenterne og Android er kommet langt siden de første udgaver, mener jeg helt klart at der er mening med galskaben.
Men jeg må også indrømme at det er vanedannende, og at man altid skal have det nyeste selvom den rom der ligger på kører som den skal.